Henrik Ibsens skrifter

I ​onsdags afsendte jeg ​manuskriptet til mit nye stykke og håber at samme rigtig fremkommer.

Dette stykke er at betragte som en frugt af ​studier og iagttagelser, hvilke jeg forrige sommer under mit ophold i Norge havde anledning til at gøre.

Stykket vil, så vidt jeg indsér, ​ikke kunne give anledning til angreb fra nogen side. Derimod håber jeg, det vil fremkalde en livlig diskussion. ​Navnlig venter jeg en sådan i Sverig.

Heldigst vilde det formentlig være om manuskriptet ret snart kunde afgives til trykkeriet, således at bogen kunde foreligge færdig til udgivelse omkring den af Dem i et tidligere brev antydede tid, nemlig midt i November.

Forinden stykket kommer i handelen vil jeg nødig ​sende exemplarer til teatrene. Jeg har nemlig gentagende gange gjort den erfaring at hverken direktører eller andre funktionærer, trods afgivne taushedsløfter, tager i betænkning at lade bogen cirkulere blandt venner og bekendte. Derhos kan jeg ikke frigøre mig fra den tro at publikums forhåbning om ganske snart at få sé stykket opført, må virke hæmmende på bogsalget.

At gøre en ​undtagelse for det kgl: teaters vedkommende synes jeg ikke, jeg finder mig foranlediget til. Indstuderingen af ​ «Kærlighedens komedie» er jo nemlig, så vidt jeg véd, endnu ikke begyndt. Og samtidigt at sætte i scene og opføre to nye stykker af en og samme forfatter vilde der vel ikke være synderlig god mening i, så meget mere i dette tilfælde, da de samme kunstnere, herrer som damer, vilde få hovedrollerne i begge stykker.

Skulde De imidlertid angående dette punkt nære andre anskuelser, beder jeg mig derom underrettet. Jeg vil gerne føje mig efter Deres gode skøn og nærmere kendskab til forholdene.

Jeg håber at trykningsarbejdet kommer til at foregå under den vanlige udmærkede ​korrektur, som jeg hidtil altid har kunnet glæde mig ved.

​Deres telegram modtog jeg nu netop, og idet jeg takker for samme og sender Dem og Deres børn vore bedste hilsener tegner jeg mig